Gaudete et Exsultate - en fælles reflektion og fordybelse

Kære Brødre og Søstre

På det seneste møde i Rom for alle de europæiske statholdere opfordrede Stormesteren os alle til, at vi i vores respektive statholderskaber læser og diskuterer pave Frans’ exhortation ”Gaudete et Exsultate”. Derfor har jeg i Rådet opfordret, at vi i forlængelse af vore månedlige messer, ordensmesser og sociale sammenkomster i fællesskab gennemgår og reflekterer over pavens apostolske skrivelse.

Jeg er derfor glad for, at denne opfordring i både Stockholm og København er blevet taget op, og at Msgr. Furio Cesare i Stockholm og Msgr. Niels Engelbrecht i København ved vore månedlige møder inden messen vil gennemgå ”Gaudete et Exsultate” sammen med de fremmødte. Her vil der være lejlighed til at de fremmødte Riddere og Damer kan reflektere og diskutere den apostolske skrivelse, og på den måde få et dybere indblik i pave Frans’ opfordring til os alle om vort kald til hellighed.

Jeg bringer som en indledning til dette initiativ en oversættelse fra engelsk af vor Stormester H. Em. Kardinal Edwin F. O’Brien’s opfordring.

in Christo!

Jørgen Boesen KHGO
Statholder for Sverige-Danmark


I sin seneste apostolske exhortation, ”Gaudete et Exsultate” om vort kald til hellighed i dagens verden, erklærer pave Frans i starten: “Jesus ønsker, at vi er hellige og ikke nøjes med en intetsigende og middelmådig åndelig eksistens.”

Moderne helgener behøver ikke en formel kanonisering, og de lever heller ikke i “svime eller mystisk ekstase.” Du kender måske en eller kan endda selv være en moderne helgen! Ikke perfekt, men forsøger at være det, føler en tættere tilknytning til Kristus og efterligner ham i det små og uselvisk hjælper andre. Helgener lever i tillidsfulde glæder uanset omstændighederne. De genkender Kristi ansigt i deres saligprisning og reaktion på de fattige, de svage og de, der lider forfølgelse for hans skyld.

Helgener vil nødvendigvis lide i en åndelig kamp, men de kan altid være sikre på den styrke, der er opnået i personlig bøn og det hyppige sakramentale liv, især eukaristien og boden.

I et udfordrende udsagn opsummerer pave Frans en Helgens identitet: “En mission, som Faderen har planlagt at reflektere over og belyser på et bestemt tidspunkt i historien, et bestemt aspekt af evangeliet.” Missionen for alle er defineret i familie, erhverv, sociale kontakter og personlig status som sundhed, økonomisk status mv.

I vores tilfælde er missionen for en ridder eller dame af vor ordenen desuden defineret af en højtidelig forpligtelse til Kristus og hans kirke i Det Hellige Land. I den henseende skal vi bemærke, at pave Frans insisterer: “Vækst i hellighed er en rejse i samfundet, side om side med andre.” Derfor kan vi konkludere, at vores orden “... er kaldet til at skabe et gudoplyst rum, hvor man kan opleve Den opstandne Herrens skjulte tilstedeværelse. “

Giver vores særlige hengivenhed til den tomme grav os mulighed for at opleve “den skjulte tilstedeværelse af den opstandne herre”?
Hvilken virkning har en pilgrimsrejse, der var i at opleve sin skjulte tilstedeværelse - i messen og den hellige eukaristi - måske?
Hvad kan hver af os bidrage med til at gøre vores statholderskab “et gudoplyst rum hvor den opstandne Herrens skjulte tilstedeværelse opleves”?

Jeg vil slutte med den endelige bøn i pavens dokument: “Lad os bede Helligånden om at udgyde over os en ivrig længsel efter at være hellige til Guds større herlighed, og lad os opmuntre hinanden i denne indsats. På denne måde deler vi en lykke, som verden ikke vil kunne tage fra os.
Amen.
— H. Em Kardinal Edwin F. O’Brien