Fredag den 17. august bød Statholderen velkommen til 20 fremmødte venner af Ridderordenen til et foredrag om Antikkens æresbegreb - det sande, det gode, det skønne - fortolket ud fra Søren Kierkegaards tanker. Foredraget blev givet af Dame Karin Linell, KHGO, som er ekspert i Søren Kierkegaard og som med sin entusiasme udlagde Søren Kierkegaards tanker på en fascinerende måde med tråde til både antikkens og nutidens filosoffer og tænkere.
Efter foredraget bød Ridderordenen på et let traktement til de fremmødte.